Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Langfredagshistorie - II. Eva Rude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Hanny Torsen grep pludselig min arm: Kom,
hvisket hun, la os gaa. Saa vendte hun sig
mot frøken Pedersen og sa med dirrende
stemme: De er da det tarveligste jeg endda
har truffet. Sladder — skal jeg si Dem —
det er menneskenes største synd. Og De
gaar og dømmer Eva Rude. — De —! De!
Giftsnogen !
— — Og Hanny Torsen blev gaaende og
snakke med mig, lavt og hett — hun svælget
og svælget alt i ett; det var graaten, som vilde
ta hende. — Idag har et pust av livets for-
færdelige alvor glidd forbi mig, sa hun, nu da
jeg stod ved Eva Rudes aapne grav. Jeg har
ogsaa visst dette om hende i den sisste tid.
Engang i vinter møtte jeg hende og vet du
hvad hun sa til mig: Jeg hører til nede i
bærmen, sa hun, min far er lasaron. Jeg skal
bare snakke sandt herefter. Og hver gang jeg
møter min far, knytter han næven mot mig og
sier: Tror du, du er en fin frøken du kanske?
Men du skal aldrig faa hæve dig op i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
