Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et kapitel av Ane Sofies barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
allikevel noget mystisk ved Ane Sofie nu og
saa hvisket han: Saa du paa, at han døde?
Ja — sa Ane Sofie og gjorde sig hemme-
lighetsfuld.
Kom, vi gaar ind i vedskjulet, sa Søren.
Og saa fortalte hun hvad hun husket fra
den morgen faren døde.
Var det ikke nifst — sa Søren. Jo paa
slutten, sa Ane Sofie, da kom der nogen rare
lyder i halsen paa ham, akkurat som naar vi
bader og faar vand i halsen, eller naar vi
gurgler os. Nei, det var forresten ikke slik
heller. Det er dødstrallen, sa mor, og saa stod
hun saa stille, saa stille foran sengen.
Det heter ikke dødstrallen, sa Søren, det
heter dødsrallen vet du vel.
Nei Ane Sofie var ikke saa sikker. Hun
syntes moren sa dødstrallen. Det var ialfald
et nyt ord for hende saa.
Klokken var ni om morgenen, da han døde
— og akkurat da stanset klokken. Den staar
paa ni endda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
