Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et kapitel av Ane Sofies barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
De gik med spændte ansigter gjennem kam-
merset. Ane Sofie lukket forsigtig paa døren
til stuen. Derinde blev de staaende længe
stille, da de endelig sa noget hvisket de bare.
Nei men, har han ingen kranser da, sa en-
delig Søren, han visste, at det hørte til.
De kommer ikke før til begravelsen, sier
mor.
Søren gaar varsomt borttil kisten, han føler
paa skjorten han ogsaa. Det er ikke silke,
men den er vist fin. Synes du ikke han
skulde ha blomster i hænderne ialfald da, sier
han, han som var gartner og alting?
Jo kanske, sier Ane Sofie, men vi har jo
ingen i haven naa. Sneboller?
Nei, Søren syntes ikke det. For det skulde
vel være roser?
Men de hadde jo ingen roser. Ane Sofie
gaar ind i kammerset. Der staar nogen fat-
tige potteplanter i vinduet: en liten forpjusket
myrt, et rosentræ, som ikke blomstret nu. Et
par andre, som hun ikke kjender navnet paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
