Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et kapitel av Ane Sofies barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
fen han kunde, et tyndt pip høit oppe i fi-
stelen:
Der sat en fugel paa en gren ....
Det var Emil paa konstig ben! hujet ungerne,
da var jubelen naadd til høiden. Nei men
vær snille da, sa Emil godmodig og gi mig
et øre.
Ane Sofie stod og værket med en sang,
som hun hadde lært av Søren Braaten, hun
vilde saa gjerne lære Emil den, en gang naa
hun traf ham alene skulde hun gjøre det, nu
turde hun ikke for de store gutterne. Hun
stod alt og frydet sig og tænkte paa, hvor
forundret alle sammen vilde bli, naar Emil
pludselig en dag kunde synge:
Udi ørkenen Sahara
vandret Nathan og fru Sara
men det var nok litt generende
at en tiger kom spaserende.
Og en dag traf hun Emil alene. Kom skal
jeg lære dig en pen sang, sa Ane Sofie og
sang først hele verset. — Ja, den var pen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
