Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et kapitel av Ane Sofies barndom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Det var snodig, for det var her baaten hørte
hjemme, Sørens far var endda styrmand om-
bord.
Det var saa stille og rart alting ikveld ...
Det var saa stille, at hun kunde høre vandet
klukke mot de gamle grønskestolperne under
bryggen . . . Turde hun vaage sig med
morelbrettet bort til landgangen, saa Søren
kunde faa se hende med det samme han kom?
Tys — nu blev der en liten dæmpet støi
ombord. Passagererne vendte hoderne og
alle mænd og gutter tok hattene av ... Fire
matroser kom bærende med noget tungt imel-
lem sig, nu gik de ned landgangen ...
En liten hvit kiste bar de imellem sig, efter
kisten kom en dame med langt sort slør ...?
Men det var jo Søren Braatens mor!
Ane Sofie stod og stirret og stirret ...
Der dæmret og sluknet, dæmret og sluknet en
tanke i hendes lille fortvilede barnehjerne, mens
armene seg magtesløse ned, og morelkransene
en efter en faldt ned mellem bryggeplankerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
