Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye dage - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Ivar ... hvisket hun — og det var hende
saa usigelig deilig at nævne hans navn. Det
var igrunden bare for sig selv hun turde sitte
og nævne det saan — bløtt og lidenskabelig.
Hviske hans navn — om igjen og om igjen —
ind i hans øre — det hadde hun saa ofte villet,
men hun fik det aldrig til. Det var som al
menneskelig følelse, som hvert litet bløtt tone-
fald å stemmen, som hvert litet varmt skjær i
ansigtet, det var som alt dette var gjemt saa
dypt inde i hende, som var det frosset til.
Alle disse smaating som faldt menneskene saa
naturlig, det fik hun ikke til. Fordi hun alle
dage hadde vænnet sig til at gaa med sit egent-
lige jeg skjult for alverden.
Ivar . . Ivar Bjørge .
Der maatte da engang komme bedre dage
baade for ham og for hende. De to som
vilde arbeide og stræve paa liv og død —
skulde deres lykke strande, saa var det en
skrikende uretfærdighet av Vorherre.
Ivar trodde forresten ikke slik som hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
