Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye dage - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
stunden komme hel og ubeskaaren. Engang
naar de begge visste saa ubetvingelig sikkert,
at nu maatte de tilhøre hinanden. Og selv
om ikke presten hadde viet dem først, saa
blev nok stunden like hellig for dem.
Men det skulde ikke smudses til paa for-
haand. De nævnte det heller aldrig, men visste,
at de begge gik i stille forventning. — Og
ventetiden mot en stor glæde er kanske det
værdifuldeste av alt i menneskenes liv ..
Ivar Bjørge arbeidet med sine artikler og
skriverier i hver liten fristund han kunde avse.
Skolen optok ham om formiddagen — og han
sat hele eftermiddagen ved sit bord over sine
bøker og sine papirer. Naar Ane Sofie kom
om kvelden, læste han høit for hende hvad
han hadde skrevet — eller han la ut for hende
om hvad han vilde skrive — og hun uttalte
sig for og imot — ofte med en saa personlig
utpræget dømmesans, at hun rent forbauset
ham.
Han begyndte for hver dag som gik at indse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
