Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye dage - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
— — Nei. Ane Sofie saa det. Det gik
istykker mellem hende og Ivar. Han var blit
saa dorsk og døsig — arbeidsløsheten virket
vel i den retning — han var gedulgt og for-
blommet. Hun fandt ham ikke igjen.
Der var aldrig mere tale om arbeide dem
imellem. Ikke om deres fremtid — ikke om
deres hjem, som de skulde bygget — til hegn
og vern om deres lykke og kjærlighet. De
holdt forholdet oppe ved gamle forslitte sæt-
ninger, som de begge visste var bare ekko
fra før — og de kysset hinanden i porten til
øodnat, eller paa øde veier.
Men alt som kulden og tausheten trak sig
over glæden de hadde eiet sammen, vokste en
bitter, skuffet og ond følelse op hos Ane Sofie.
Hun maatte gaa med den alene — hun visste
at ved det mindste lille vindpust faldt det
sisste som holdt dem sammen overende
som et korthus. Og at miste Ivar, det vilde
for hende være det samme som at miste sig
selv. Al mening i livet — al livsglæde i hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
