Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
»Det er nogle underlige Mennesker, de
Englændere.«
»Ja, de slæber altid et Stykke Jord af »great
Britannia« med sig — og det staar de paa, om
de saa bliver 60 Aar i et fremmed Land. Miss
Thorton er lige saa typisk som de gamle. Naar
hun taler om Lausanne siger hun, at det er en
beautifull tennis court, for Resten maler hun
Akvareller; Forældrene har kostet meget paa hendes
Uddannelse, hun har malet med et R. A. — Royal
Academy, som de kalder deres lokale
Malerprofessorer. Og det er ikke saa underligt, at de Folk
tjener Penge i Pundevis — Lispund Sperlinger som
Tyskerne siger; de tager blodige Penge og
beholder Hemmeligheden ved Kunsten for sig
selv.«
»Hun maler altsaa ikke særlig godt?« spurgte
Flemming og saa op med sit sædvanlige
godlidende Smil.
»Rædsomt Du, men hun synger værre — My
heart is in the Highland — som en forkølet
Pip-fugl.«
»Det er altsaa meget rare Folk, Oxenbridges?«
»Forfærdelig rare, som Vendela siger, men
guddommelig kedelige.«
»Hvad bestiller I?«
»Vi venter paa Mum Ram Buriwangse Sing.«
»Naar kommer han?«
1*
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
