Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
understrege, at han for sin Part var lige glad, om
det var passende eller ikke, han bare gik sin Vej.
De andre blev siddende, Damerne lod
Hækletojet og Broderiarbejdet falde, Herrerne tav,
og Flygelet lød.
Elise spillede Beethoven, Hofjægermesterinden
nikkede i Takt, Marquisen saa betaget ud, Prinsen
nynnede, han sagdes at være meget musikalsk.
Der var en næsten højtidelig Stemning over Salen.
Elise spillede Chopin. De musikkyndige saa
begavede ud, smilede med dette for umusikkyndige
irriterende Smil, der røber Forstaaelse af tekniske
Finesser.
Elise spillede store Navne, Navne som alle
kendte, som alle gjorde sig saa smaat vigtige med
efter fattig Lejlighed, — men som i hvert Fald
for de allerfleste var Navne og næppe mer end
Navne.
Saa sang Marquisen.
Som en Italiener synger, først henaandet svagt,
kurrende som en kælen Due, saa tremulerende
stigende — stigende til næsten brølende Kraft,
vibrerende, øredøvende.
Som Italienerne synger Tosti.
Vorrei morir — vorrei morir — som
paakaldte han Døden i Livets bitre Nød.
»Bare han vilde!« hviskede Hugo til Margaret.
Margaret lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
