Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
»Jeg er bange for, at Du vilde .misforstaa
mig, Vendela. Og desuden, det, jeg tænker paa,
ligger for mig selv i et saa underligt Taageslor, at
det vilde falde mig svært at tale om det.
Navnlig at tale om det til Dig, fordi det ligger Dig
saa fjernt alt sammen, at — ja Du maa ikke
blive vred — at Du slet ikke vilde kunne forstaa det.«
Vendela saa alvorligt paa ham. »Jeg vil sige
Dig en Ting, Hugo. Før Du kom, har jeg ikke
hørt lutter godt om Dig. Du har været en god
Kamerat, og vi holder af Dig alle sammen paa
Bjørnø. Derfor skal Du ogsaa være ærlig imod
os, navnlig mod mig, og Du skal tænke paa
Bjørnø, Hugo, som det Sted, hvor Du hører hjemme,
fordi Du engang er Hugo Ahrenfeldt. Bjørnø er
et gæstfrit Sted, men Bjørnø er ogsaa et Sted,
der stiller Fordringer.«
»Jeg bøjer mig for Bjørnøs Herskerinde,« sagde
Hugo med et Smil.
Saa tog han kraftige Tag i Aaren og drev Baaden
frem gennem Vandet, saa Kølvandet bredte sig
skarpt i en glimtende Kegle, hvor Baaden skod
frem mod Broen og Terrasserne med de duftende
Roser.
Men Vendela tænkte dog paa Hugos Ord.
Ikke fordi det egentlig interesserede hende,
men hun fandt en Bekræftelse deri — af noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
