Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Og Hostens Længsler greb hende, uden at
hun selv mærkede hvorledes. De trængte frem fra
Dybden af hendes Sjæl, underlig vage, ubestemte.
Livet lider, Ungdommen flyr, Livet er saa rigt,
men saa kort. Grib til. Du ved ikke selv, hvor
stor en Rigdom, der er Dig beskaaren, men Du
føler, at der er saa uendelig meget, som kan blive
dit, om Du selv vil, og Du maa ville. —
Ville, medens det er Tid. Naar Høstens Storm
suser over dit Hoved, og Vinteren spreder sit
Mørke over Dig med Sneens Liglagen, saa er det
for sent.
Og det kommer, Du mærker det ikke selv.
Men forsømmer Du den rette Stund, handler Du
ikke, naar Tiden er inde, saa vil Du aldrig faa
Del i den Rigdom, som er dine Længslers Maal:
Kærlighed.
Vendela smilede. Hun tænkte paa Hugos
Ord, da Baaden gled med Strømmen hin
Sommeraften : Hos den lille Fabrikspige kommer først
Kærligheden og saa Kæresten, hos Jer er det
omvendt.
Kærligheden skulde komme forst!
Vist skulde den det.
Den var der allerede, næsten; det vil sige,
hun følte, at hele hendes Væsen var gennemtrængt
af Trang til at elske. At hun kun ventede paa
den Stund, da denne hendes Trang skulde vokse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
