Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!5°
Vendela smilede. »Du blivei alvorlig, Hugo,
og jeg som syntes, de vilde pynte saa kønt.«
»Du maa ikke, Vendela. Du føler maaske
ikke, hvad jeg føler, men Du er saa vant til
disse Billeder. Jeg ser dem igen efter mange
Aar. I Sommer saa jeg ikke paa dem. Dengang
levede vi derude under aaben Himmel, og da var
der Indtryk nok, men nu ser jeg dem, og jeg kan
ikke sige Dig alt, hvad jeg føler ved Gensynet.
For mig er disse Billeder virkelig Bjørnøs
Husguder, en Del af Bjørnø, Bjørnø selv. De vækker
Minder fra Skoledagene, da din Fader levede, og
vi Drenge kom til Bjørnø i Ferierne, tumlede her
paa Galerierne og legede Skjul paa Loftet mellem
de gamle Rammer og Lærrederne deroppe. Og nu
begriber jeg egentlig først, hvad det hele er.«
Vendela saa op paa ham, hans Blik var
alvorligt, og han talte i en underlig Tone, der rev hende
med mod hendes Vilje.
»Ser Du, Vendela! Adelen var gennem Tider
Kunstens Beskyttere. Nu er det anderledes. Nu
samler og køber de rige Fabrikanter og Grosserere
fra alle Verdens Kanter Kunstværker, vejer deres
Pris, tusker og handler og praler med deres Kob.
En Gang imellem forærer de Staten hele Klatten ;
saa bliver Giveren offentligt udmærket og kommer
i Aviserne. De støtter de unge Talenter, giver
dem Mad og Opmuntring og trykker dem i Prisen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
