Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Det er naturligvis kun et Lune,« fojede hun
ærgerlig til.
Hugo tav.
»Jeg kan godt lide det Lune alligevel;« hun
saa op paa ham og smilede. »Du er og bliver
en Ahrenfeldt, Hugo.«
»Her paa Bjørnø, ja. Til Tider, naar jeg er
derinde i Kampen for Tilværelsen, du ved nok,
synes jeg tidt, at det er gamle, dumme
Fordomme, som mine begavede Kamerater kalder
det. Hernede kan jeg se, at det er det alligevel
ikke. Traditionerne er nu en Gang en
Kendsgerning, og var det ikke saaledes, saa vilde jeg
ikke føie det. For jeg er ikke dum. Og det er
heller ikke Dumhed. Der ligger noget i denne
Kæde, der forbinder Fortid med Nutid: det
Arbejde, Generationer har gjort, og som forplanter
sig gennem Generationer. Og det skal de andre
respektere! Om ikke af anden Grund, saa fordi
det er en Kendsgerning, og Kendsgerninger skal
respekteres, til de brydes. Men endnu er de ikke
brudte, og det varer længe, inden de bliver det.
Selvfølgelig kan de stykke Bjørnø ud og låve
mange hyggelige smaa Hjem af det. Men de
skal tage det fra os, og vi slipper det ikke
godvilligt. Hele den Rigdom af Liv, der rører sig
her, kan vel nok slaa til til mange, men skal der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
