Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Jagten, den kongelige Jagt, er for stolte Fruer
og ædle Riddere, der beder Hind og Hjort.
I gamle svundne Tider, hvor Adelen sad
mægtig paa sine Gaarde, med Pligt til ene at
værge for Land og Rige, med Ret til ene at bede
Vildtet — da betød Jagten Hvile, Herreidræt,
Herresyssel. Frem red den Ridder paa hviden
Hest, ham fulgte hundrede Svende. — Og han
jog Vildtet gennem Skove, der var hans, over
Marker, der var hans.
Den ufrelse Mand, der tog hans Vildt, hans
Øjne lod han stinge med glødende Jern, hængte
ham i Borggaardens Lind til Føde for Ravne.
Paa Borgen herskede han, og ham fulgte
hundrede Svende.
Men Tiden led, andet Skel blev sat. En
Stand rejste sit Hoved, saa en til, og efter Borgens
Herrer fulgte kun de faa.
Og som Aartierne gik, blev de færre og færre.
De andre blev de mange. De satte Skæl om
Bondens Gaard, og dette Skæl maatte Borgens
Herre ride udenom.
Og Bonden blev saa stærk, at han skrev
Landets Love.
De Svende, der før blev fødte til livegen
Tjeneste, til Hov- og Jagtdage, maatte
Herremændene tinge for Dagløn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
