Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Hugo saa ind i Ilden, den brændte svagt,
Røgen gled let hen over Brændet. Han tog den
svære Ildklemme, der laa foran ham, og slog paa
et Vedstykke, saa at det brødes paa Midten.
Flammerne slog klart op med Knitren og Røg.
»Mørke Tanker, som man jager paa Flugt, Du.«
Men han mindedes sine Tanker under
Klapjagten.
»Er der noget, jeg kan hjælpe Dig med?«
spurgte Vendela og saa paa ham. »Sig kun tjl,
Du kan stole paa mig.«
»Tak Du, det ved jeg.«
»Men saa skal Du ogsaa skænke mig din
fulde Tillid.«
Hun tav lidt forlegen, saa spurgte hun i en
spøgende Tone:
»Er det Pengesorger, Hugo?«
»Nej!« svarede han kort. »Tror Du — —«
Hun fortrød, hvad hun havde sagt. Men
samtidig slog det hende, at det vilde have været
hende kært, om han havde sagt ja. For det
kunde være andre Sorger, og hun syntes, det
maatte det saa nødig være. Hvorfor?
Nu kom de igen, de underlige Tanker,
ligesom dengang hun sad derude paa Højen. Hun
vilde stænge for dem, men de tog Magten fra
hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
