Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Onkel Rudolf var bleven heftig. Han taalte
det ikke godt. Han trak Vejret med Besvær.
»Du forivrer Dig, Onkel,« sagde Flemming.
»Det duer ikke, Pustetojet, Du. Nej, det
duer ikke. Jeg er færdig, det kan jeg mærke.
Flemming, giv mig din Haand. Lov mig, Du vil
tale med Pigebarnet. Jeg holder ikke af det
Gifteri, det skal de unge selv om. Men her er
der en Undskyldning. Flemming, maa jeg sige
til hende, at hun skal tage Dig?«
Gamle Baron pustede heftigt. Sygeplejersken
kom ind fra Værelset ved Siden af.
»Nu maa Baronen ikke tale mere.«
Han smilede vemodigt. »Nej, De har Ret.
Nu faar jeg Ordre igen. Vi begynder med Amme,
min Dreng, og vi ender med Amme. Frk. Knudsen
er min Amme, en rigtig rar Amme.«
»Nu skal Kammerjunkeren gaa,« afbrød
Sygeplejersken.
Flemming rejste sig.
»Maa jeg?« spurgte Onkel Rudolf.
»Som Du vil, Onkel,« svarede Flemming. Saa
gik han.
Onkel Rudolf saa efter ham, og da Døren
lukkede sig, vendte han sit Hoved mod
Sygeplejersken.
»Frk. Knudsen,« sagde han. »De maa holde
Liv i mig til jeg faar Drengen der gift. Saa kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
