Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVI.
Kære Hugo.
Du vil maaske finde det underligt, at jeg
skriver til Dig. Du vil maaske blive bitter, blive
vred paa mig. Jeg har saa meget at sige Dig,
og dog tror jeg, det er bedst, vi ikke tales ved.
Det er saa vanskeligt at faa sagt netop det, man
vil sige, men alligevel er det rigtigt at sige rent
ud, hvad man mener, naar det gælder saa vigtige
Sporgsmaal. Vi lovede jo hinanden at vente, og
fordi Onkel Rudolf var saa farlig syg, at hans
Sygdom saa ganske lagde Beslag paa mine Tanker,
blev der talt saa lidt imellem os om det, som vi
skulde have talt om.
Meget er blevet anderledes i disse Uger.
Onkel Rudolf kommer sig aldrig. Doktoren har
erklæret, at han kun har Uger tilbage at leve, og
hvad Onkel siger, er saa forunderlig højtideligt,
fordi han selv ved, at han skal dø snart. Alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
