Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Og som det var hændet ham, vilde det hændes
hende. — Daarer, der siger, at Elskov og Vilje
intet har fælles!
Uvilkaarlig droges Flemmings Tanker mod
hin Solnedgang efter Klapjagten. Pligt — Pligt,
bag hvilken Viljen ligger tryg og fast.
Saaledes lever den stærke sit Kærlighedsliv.
Og af Elskov fødes Troskab, der varer for Livet,
trods alt, hvad der kan skille, Troskab, som er
Pligt mellem to, der har givet hinanden det
ubrydelige Ord og vil Kærlighed med fast Vilje.
Den Nat sov Vendela ikke. Alle hendes.
Tanker var rettede mod Flemming. Hun
gennemlevede alt, hvad der var hændet mellem dem fra
den første Gang, de mødtes som Børn.
Hugo: — Hun kunde næsten ikke erindre,
hvorledes han saa ud. Alle Minder om ham laa
som i en Taage. Og dukkede hans Ansigt frem,
fortrængtes det straks af det andet, hans, Flemmings.
Det var, som fødtes der ud af disse Tanker en
eneste skarp, klar Forestilling, der skinnede igennem
Mindetaagerne som Solen gennem Morgenens Dis
en varm Sommerdag.
Og Vendela følte, at hun vidste, hvad
Kærlighed var, at hun elskede den Mand, hun havde
skænket sin Haand — Flemming.
Da de modtes igen, sagde hendes Blik ham
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
