Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
til.» Det er alt, hvad den gamle verden kjender
til os. Den nye verden har ignoreret os i tusind
aar; og da den en vakker dag får det indfald at
søge Gog og Magog, Scytheren og Hyperboræeren,
saa reiser otti millioner fremmede sig og svarer:
«Jeg heder Ivan Ivanovitch, jeg ved ikke mere.» Og
dermed er De kommen langt, ikke sandt?
Landet? — Gå til vinduet her og se på de
døde vidder demde, og reis så i tankerne gjennem
de tyve breddegrader, som vi indtager på jord
kuglen — gå ind i hundrede andre hjem og se
ud af alle deres vinduer — De vil altid få se de
samme billeder uden et karakteristisk drag, som skiller
dem. Det er bare ødslighed, stilhed, tyngsel. Lavt,
fladt, hvidt land, hvor døden er tilhuse i sex må
neder. En kulde, som var istand til at dræbe alle
spirer til liv. Pludselig en sommermorgen — for
vi har ikke forår — bryder livet frem uden over
gang, — og for et liv! Igår var der bare knopper,
idag er der blade; blomster titter frem kort efter,
så frugten — en tropisk sol brænder denne sprukne
jor(j — våndet går over bredderne og farer afsted
mellem tuerne — det er livligt og prægtigt at se
på, men så ustyrligt, så ødelæggende. Nei, for
søg bare ikke på at måle os med Deres lille passer,
som kanske kan være bra nok for Occidentens
tamme natur. Den russiske jord eier vildskab og
kåd ungdomsbegjær, den holder Dem og Deres stræv
for nar. Hos Eder hersker mennesket; hos os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
