Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
På de anklagedes bænk sad sigtede. Lidt bagenfor
der, hvor hun sad, stelte en af hendes slegtninge
med to småpiger og holdt en nyfødt paa armen;
det var Akulinas børn.
Hele min opmerksomhed samlet sig om konen.
Hun var ung endda, rank og sterk, hverken styg
eller vakker; et ægte russisk pigeansigt, tykt, simpelt,
meget rødmusset, med et indskrænket og gjenstridigt
udtryk. Hun syntes knapt at høre, hvad retsskri
veren mumlet med sin søvnige stemme. Hun saa
hverken på publikum eller på dommerne; hendes
øine var og blev fæstet på urets store, hvælvede
glasskive, på viserne, som vandret under den; somme
tider vendte hun dem hastig mod udgangsdøren, så
mod urskiven igjen med et skuffet og ængsteligt
udtryk. Det så ud, som hun ventet nogen eller
noget, der med tiden vilde komme.
Fuldmægtigen læste op anklagen; beskyldninger
og beviser var knusende for Akulina. Hendes mand,
et dårligt subjekt, var nylig død af drik og ud
svævelse; hun selv, enke med tre børn, havde altid
vist en rå og ustyrlig karakter. Hun havde fåt
prygl og var bleven afskediget for uforskammethed
af sin frue i Ivanofka. Idet hun bagefter forlod
gården, havde hun udstødt trudsler, som alle folkene,
der var komne til, havde hørt på, og det var bare
nogle timer før ildebranden. Hun gjentog og gjentog,
hvad vore bønder pleier at sige ved sådanne leilig
heder: «Jeg skal nok slippe løs den røde hane.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
