Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
han sig på knæ, gjorde korsets tegn, stillet sig så
foran dommerbordet og dreiet forlegen sin hue.
« — Hvad er det, De vil?» spurgte dommeren
og afbrød sin oplæsning.
Onkel Fedja svarte med underdanig stemme,
så det knapt kunde høres:
« —Å, om forladelse, hr. dommer, det er ikke
konen der, som har gjort det. Det er nok mig,
arme synder, som har sat ild på.»
Vantro og forbauset lod retten den nyankomne
examinere, de trodde først, de havde med en gal
mand at bestille. De lod ham gjentage forklaringen,
spurgte om hans navn. Og navnet fremkaldte hvisken
i salen og vakte gamle minder hos dommerne. De
snakket lavt sig imellem, satte sig igjen og kom med
forskjellige spørgsmål til kramkaren. Han svarte yd
mygt og klodset, men på en måde, som fjernet al
tvil. Brandnatten havde han gåt og lagt sig i
laden ved møllen; han havde truffet Akulina, som
kjørte sit strålæs i retning af Anton Petrovitch’s;
efter midnat havde han forsigtig forladt møllen, var
kommen til Ivanofka, havde kløvet over indgjærdingen
og havde sat ild på staldene. Længe havde han tænkt
at hævne sig på godseieren, som havde ladet ham
ynkelig gjennemprygle året iforveien. Ordet «hævne
sig» lød så underlig i det skrøbelige væsens mund.
Da man foreholdt ham hans negtelse ved den første
undersøgelse, spurgte han dommerne, om man ikke i
Ivanofka havde fundet en tjærepotte med et bestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
