Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Onkel Fedja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 2
han følte sig stående alene der midt i kredsen med
alle disse forbitrede blikke hvilende på sig, — da
bøiet kramkaren skamfuld hodet under vægten af
folks misbilligelse. Skjønt jeg måtte indrømme, at
min gamle ven virkelig havde gjort noget straf
bart, følte jeg, hvor han måtte lide i denne skrække
lige stund, under al denne straffende foragt. Det
var næsten en lise, da dommerne vendte tilbage med
afgjørelsen. Onkel Fedja var dømt til at deporteres
til Sibiriens bergverker ; straffetiden blev formildet til
ti år i betragtning af den frivillige tilståelse. Gen
darmerne førte ham bort. I det samme han passerte
tæt forbi mig og blev lidt tilbage i trængselen ved
døren, ledte jeg med hånden hurtig rundt i mine
lommer, og ståk nogle rubler, jeg fandt, i hånden
på den dømte.
« — Farvel — stakkars onkel Fedja.»
« — Tak, banne — det er det samme — min
ulykke tåger nok ingen sin død over.»
Jeg husket da, at han alt før engang havde
sagt det samme til mig i den samme underlige tone
den nat, han reiste fra os sidst. Han blev ført ud
— jeg så ham ikke mere.
Udenfor omringet bønderne Akulina og over
vældet hende med lykønskninger. Hun bare græd
og sagde atter og atter:
« — Ja, gudskelov! —Å — den fordømte
landstryger, som vilde lade en uskyldig lide for
sig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
