Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
gjenfinde mangfoldige træk, som minder om dem, jeg
nylig nævnte. En fransk eller tysk korsfarer i det
13 de århundrede var vel ikke så meget forskjellig
fra min Fedja og min Petruchka.
De bliver usikker, når De får se den nye
side, det uventet nye billede, som dette samme
gemyt frembyder, når et tilfælde kaster det over fra
det 13 de i det 19de århundrede.
Man viste Dem imorges, husker De, det eneste
frugttræ. i mit drivhus, det vilde kirsebærtræ fra
steppen, som jeg har ladet pode plommer i, og som
De lod, som De beundret for at smigre min for
fængelighed som eier. De trodde mig på ordet, da
jeg fortake Dem, at dette vildtræ med torner og
bitre bær forrige år bar en vidunderlig gren, fuld
af reine-claud’er så store som æg. Dette træ er et
godt billede på mit fedreland, ja jeg kjender intet
bedre. På dets unge, vilde stamme har vi hist og
her indpodet ideer fra Deres occident. Endda længe
bliver træet ved med at bære sine naturlige frugter;
men nogle grene, som er tvungne til at underkaste
sig experimentet, bærer af den nye frugt. Og denne
frugt har forandret sig, rent abnormt undertiden ; thi
den har fået sin næring af en altfor sterk sevje.
Folk, som tænker over det, forstår fordetmeste ikke
denne bastardvext. Mange, som er for hastige på
det til at kunne se sagen fra alle sider, ser bare den
ene, og så til at disputere: «Det er et kirsebær
træ,» råber nogen. «Det er et plommetræ,» råber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
