Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Det tungeste ved vort liv, det er ensformigheden
og ensomheden . . . Ingenting udenfor vore studier;
hele dagen er vi på kursuset, vi kommer hjem,
snakker om professorens forelæsning, man fordyber
sig i bøgerne til kl. 12 eller 1. Altid fibrer og
celler! Ikke at kjende til andet i verden, så det
rent spøger i hjernen på én, det er nu vel kanske
for meget. Af og til bliver jeg ræd; jeg synes, jeg
må blive gal af denne hjerneanspændelse med én
eneste ting! Vi har ikke råd til at kjøbe os en avis,
ikke tid til at gå på de offentlige biblioteker. Un
dertiden går vi ud på gaden for at opsnappe noget
af de spaserendes samtale, for ad den vei at få rede
på, hvad der foregår i vort kjære Rusland, hvor vi
er udenfor alt.
Vor drøm, som forresten sjelden går i opfyldelse,
er en aften i teatret af og til. Hertil kræves, at
studenterne er så snille at følge os og at påtage sig
at kjøbe billetter til os. Vi kjender nogle, de som
bor i samme hus som vi. De kommer undertiden
til vore sammenkomster, medbringer en avis, som vi
sluger som skibbrudne, de fortæller os nyheder. Det
er snille gutter; men vi må være uhyre reserveret i
vor omgang med dem; thi folk, som af mangel på
forståelse bagtaler os, misforstår arten af denne fuld
stændig broderlige fortrolighed. Umuligt at få dem til
at begribe, at vort kjøns almindelige adspredelser for
svinder eller forandrer karakter hos kvinder, der har
lært at se med videnskabens øine. Tiltrods for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
