Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterhistorier - Varvara Afanasiévna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
overarbeidelse. Tiltrods for, at vi havde ungdommen
at falde tilbage på, var der 1 2 stakkarer, som ikke
har kunnet udholde værelser uden opvarmning, lev
ninger fra velgjørenhedskjøkkener, den døgnlange ar
beidstid, som holdt deres blod i stadig brand. Og
de andre, som når frem til udgangsdøren, de misun
der kanske i sit stille sind vennerne, som sank om
på veien, men som nu er fri og har fåt hvile.
Hvad byder samfundet os som løn for såmeget
arbeide og slig udholdenhed? Intet. En tom titel, og
intet håb om at tjene sit daglige brød ved hjælp af
denne misagtede titel. Vor eneste udvei er en appel
fra zemstvo’erne, den provinciale administration, som
overalt mangler læger. Vi henvender os til alle
mulige og ansøger om ledige pladser, selv i landets
fjerneste egne, i Asien, blandt grænsebefolkningen !
Man svarer os ikke, man foretrækker sanitetsofficerer
for os, ja dyrlæger. En af vore veninder, en lutheraner,
er bleven ansat i de tyske steppekolonier. Vi blev
aldeles overvældet over et sådant held, det vil sige
over, at hun får lov til for evig at begrave sin ung
dom, sin virkelyst og sine talenter i en ørken. Det
er den brutale lov om kampen for tilværelsen, som
lægger sig knugende over os. Man har fortalt os,
at denne lov regjerer universet; ja, jeg merker det nok.
P. S. — Jeg har fåt en sørgelig efterretning.
De ved, der på vort kursus gik datter af en soldat,
Sophie Moltakova; hun var den flinkeste af os. Med
to tomme hænder havde hun ved sit mod overvundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
