Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
En fraspændt kaleschevogn stod der og ventet på
friske heste for en reisende.
Jeg skal vække Stepan Ivanovitch, sagde
Ivan.
Bare hjælp til at få spændt for i en fart og
lad andre sove i fred, svarte jeg grættent.
Naturligvis havde jeg bare en tanke, den at
undgå postmesteren. Af frygt for at træffe ham gik
jeg ikke engang ind i thestuen. Jeg rullet mig en
cigaret og gav mig til at vandre op og ned i sval
gangen, som gik rundt gården. Natten var mørk
og regnfuld, som Ivan havde forudsagt. En skidden
petroleumslampe over en dørkarm lyste mat over det
ene hjørne af svalen.
Jeg havde drevet der en liden stund, da døren
gik op for en reisende, som begyndte at drive op
og ned i modsat retning af mig. Skikkelsens om
rids forbauset mig strax; den havde noget eget ved
sig, som gjorde det umuligt at afgjøre, om den var
af hankjøn eller hunkjøn. De vil kanske sige, at
det jo ikke er noget sjeldent syn i Rusland, hvor
vor blide vinter forvandler gaden med sine ufrivillig
udstafferede fodgjængere til et maskebal, hvor skik
kelse, alder og kjøn ikke mere kan skjelnes. Det
som gjorde mig nysgjerrig var, at min medspaserende
i væxt, gang og holdning mere og mere mindet mig
om noget nær kjendt; men denne lighed var såmeget
vanskeligere at bestemme, som den i min erindring
refereret sig til to tydeligvis meget forskjellige .per
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
