Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
for hinanden, så vil jeg bede Dem drikke en kop
the med mig, mens vi foretager bytningen.
Den fremmede dame lukket op døren og viste
mig ind i stuen.
Jeg fulgte hende med ulyst. Min tænkeevne
var vendt tilbage. Jeg tænkte bare på ét: den nær
forestående, uundgåelige adskillelse fra min elskede
kamerat. Jeg følte slet ingen taknemmelighed mod
dens eierinde, fordi hun var dukket op. Jeg be
kymret mig meget lidet om hende, det var hendes pels,
jeg satte pris på. Imidlertid —da min heltinde
tog af sig min frak, foretog jeg den kortelige under
søgelse, som er den første høflighed, en herre skylder
en dame, med hvem han kommer i berørelse. Det
kunde ikke negtes, det var min statue, som stod for
mig, den som jeg havde tænkt mig til af hendes
kåbe, kun det at næsen også var med. Var det
den, som var mig iveien? Jeg ved ikke; ialfald voldte
synet mig ingen fornøielse og var og blev noget
andet end den virkelige, hun som levede i min pels.
Det gyldent brune hår var der imidlertid, og de
mørkeblå øine. Hun bad pigen om the; på akcenten
af de første russiske ord, hun sagde, hørte jeg, at
hun var polakinde. Alt hos hende forrådte forresten
denne blandt kvinder særlig farlige race: det ildfulde
blik, den døvende parfume, slangens smidighed, det übe
vidst eggende i hver eneste småting fra fodsåle til isse.
Mens hun skjænket the, kom Stepan Ivanovitch
ind, hilste og smilte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
