Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joseph Olenins kappe - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
form og det væsen, den indeslutter i sin vorden, som
filosoferne siger. Jeg ved det ikke. Men slig er
det, at den og alt, hvad min fantasi har lagt i den,
elsker jeg, forstår De, jeg elsker den — med kjær
lighed.
Grevinden antog en liden - strengt irettesættende
mine. Forresten vil man have lagt merke til, at
det aldrig lykkes denne strenge mine at blive en
forundret mine, hvorfor man skulde tro, at kvinderne
altid venter på dette ord som det naturlige resultat
af en samtale med dem.
Å — misforstå ikke min mening, fortsatte
jeg. Dette er så langt fra noget fornærmeligt mod
Dem. Deres person spiller ingen rolle i alt dette,
den er fraværende, den er ikke til; under denne
pels kan kun findes den ideale form, som jeg selv
kalder tillive af dens folder.
Dette er ikke smigrende for den materielle
form, som vel også har bidraget en smule til disse
foldekast. . Nåja — jeg skal tjene Dem i at more
mig over Deres originalitet, men jeg er ikke desto
mindre nødt til ligefrem at bede Dem få min pels
slynge tilbage.
Aldrig — tag heller mit liv! At jeg skulde
møde Dem! Gå, reis, råbte jeg fortvilet, men bed
mig ikke om min sjæl!
Jeg ber Dem jo bare om min pels. Å, men
kjære, De er jo en ren pelskåbernes Tartuffe :
De må gi’ kjøb, De, der taler som herre.
9 — Russisk gemyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
