Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældste Tid - 3. Det oprindelige Rusland: Slaverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det oprindelige Rusland: Slaverne. 33
i Landlivet, som dengang et stavnsbundet Livegenskab
endnu var ukjendt hos dem. Man paastaar, at Tydskerne
have faaet Ploven fra Slaverne, og at dens Navn er afledet
af det slaviske «plug». Russerne dreve en betydelig Handel
med deres Bistaders Honning og Vox, med Kornet fra
Tschernosiom og med de nordlige Egnes Pelsværk. Den
Trang, de følte til Samkvem med Fremmede, bevirkede i
Forening med den Samfundsdrift, der er naturlig for alle
primitive Folk, at de vare meget gjæstfrie. Det var tilladt
at stjæle for at bespise en Gjæst, som Tilfældet førte hid.
Fredsommelige, begejstrede for Friheden, for Sang og for
Dands: det er de Egenskaber, hvormed den idylliske Skil
dring udruster de egentlige Slaver. Kejser Mauritius, der
fortrinsvis kom i Berøring med mange Eventyrere, beskriver
dem derimod som krigerske, som grusomme i Kampen,
listige som Vilde, i Stand til at skjule sig i et Smuthul,
der ikke syntes at kunne rumme deres Legeme, eller til
timevis at kunne holde ud i et Baghold, eller sidde ned
dukkede med Hovedet under Våndet, idet de aandede
igjennem et Sivrør. Deres Bevæbning var mangelfuld.
De bar intet Harnisk, kjæmpede -til Fods, nøgne indtil
Beltestedet, og anvendte som Vaaben Spyd, store Skjolde,
Buer af Træ, forgiftede Pile og Lasso’er for at trække
deres Ofre til sig. Denne Fremstilling passer fortrinsvis
paa de Erobrere, der faldt ind i de romerske Donauprovinser.
Det er sandsynligt, at disse agerdyrkende Stammer i Almin
delighed havde en militær Organisation, der dog stod under
den, som fandtes hos deres tyrkiske eller skandinaviske
Naboer, der levede af Bytte. Deres yderliggaaende Ad
splittelse i Smaastammer, ja, endog i Volost’er, og deres
uafbrudte indbyrdes Krige udleverede dem uden Forsvar
til Erobrerne. Medens Slaverne mod Syd betalte Skat til
Khasarerne, besluttede Slaverne ved limen sig til selv at
hidkalde Varegerne. «Lad os søge,» sagde de, «en Fyrste,
der kan regjere os og dømme os i Overensstemmelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
