Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 5. Vladimir den Hellige og Jaroslav den Store (972—1054)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jaroslav den Store.
50
kjendte endnu hverken Dødsstraf eller legemlige Pinsler for
at fremtvinge Tilstaaelse eller Anvendelse af Fængsler.
Rusland havde dengang næsten de samme Love som Vesten.
Jaroslav indtog en ærefuld Plads blandt sin Tids Fyrster.
Han bortgiftede sin Søster til Kong Kasimir den Første af
Polen, og hans tre Døtre, Elisabeth, Anna og Anastasia,
ægtede henholdsvis Kong Harald Haarderaade af Norge,
Kong Henrik den Første af Frankrig og Kong Andreas
den Første af Ungarn. En af hans Sønner var, som der
fortælles, gift med en Datter af Keiser Konstantin Mono
makh. Landflygtige Konger fra Sverrig og Norge fandt
et Tilflugtssted hos ham. Varegernes Herskerfamilie var
altsaa optagen i de kristelige Fyrsters Kreds, og om det
ellevte Aarhundredes Rusland kan man sige, hvad der
ikke kan bringes til Anvendelse paa det sextende Aar
hundredes Rusland: at det var en europæisk Stat.
Under Jaroslav naaede Kiev Høidepunktet af sin
Glans. Han vilde gjøre sin Hovedstad til Konstantinopels
Medbeiler: ligesom Byzants havde den sin Sofiakirke og
sin gyldne Port. Han grundlagde den .hellige Irenes Kloster,
af hvilket der nu kun findes nogle Ruiner, ligesom St.
Georgs Klostret og Huleklostret, hvilket sidste er berømt
af St. Theodosius’s og St. Antonius’s Dyder. Han istand
satte Tiendekirken, opførte det fyrstelige Slot og omgav
Staden med Volde. Befolkningen tog til i Tal, og neden
for den øvre Stad begyndte den nedre at danne sig. I
Kiev mødtes Kjøbmænd fra Skandinavien, Tydskland og
Ungarn, og de beboede særskilte Stadkvarterer. Der holdtes
otte Markeder, og Dnieper pløiedes stadig af Handelsskibe.
Jaroslav havde ikke græske Kunstnere nok til at smykke
alle Templerne, ikke et tilstrækkeligt Tal græske Præster
til at forrette Tjenesten i disse. Dengang var Kiev de fire
hundrede Kirkers Stad. Dens Underværk var St. Sofiakirken:
Mosaikerne fra Jaroslavs Tid ere til endnu, og man kan
paa «den uforgjængelige Mur» beundre det kolossale Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
