Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrsternes Rusland - 8. De russiske Republiker: Novgorod, Pskov og Vjætka (indtill 1224)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De russiske Republiker: Novgorod, Pskov og Vjætka. 77
havde «Vetsche’n» og den kommunale «Milits» bevaret
en langt større Betydning end noget andet Steds i Rusland.
Staden var mægtigere end Fyrsten. Denne herskede kun
i Kraft af en Overenskomst, hvoraf man utvivlsomt ogsaa
finder Spor i andre russiske Lande, men i Novgorod staaer
den i første Række. Enhver ny ankommen Fyrste
maa forpligte sig ved Ed til at haandhæve Jaroslav den
Stores Love. Denne Overenskomst er, ligesom pacta con
venta i Polen, en Mistillidsakt, bestemt til at indskrænke
Fyrstens og hans Følges Magt. De Indtægter, hvortil han
har Ret, og som danne hans Fyrstelønning ere omhygge-
ligt fastsatte ligesom hans dømmende og politiske Myndig
hed. Han hæver Afgifter af visse «Voloster», modtager
«Vira» (Germanernes Wehrgeld), ligesom han opkræver
visse Bøder. I nogle Retsdistrikter har Fyrsten sin egen
«tjun» eller Foged, men ved Siden af denne har Novgorod
ogsaa sin. Han kan ikke udøve Retspleien uden Medvirk
ning af «Possadnik’en», Folkeforsamlingens Formand, heller
ikke kan han gjenoptage en allerede paadømt Sag, og han
kan fremfor alt ikke reise Sag for en Domstol udenfor
Staden. Dette sidste frygtede Novgoroderne mest og med
Grund; thi fra det Øieblik den lavere Befolkning i Nov
gorod havde seet, at man kunde paakalde Storfyrsten af
Moskovs Kjendelse, vilde det have været ude med Repu
blikens Uafhængighed. I Stridigheder mellem Fyrstens
Mænd og Stadbeboerne dømte en blandet Domstol. Fyrsten
maatte ligesaa lidt som hans Mænd erhverve Dele af Nov
gorods Territorium eller grunde Kolonier. Kun om Efter
aaret maatte han holde Jagt i Staraja Russa’s Skove, og
kun paa en bestemt Aarstid maatte han lade sit Græs slaa.
Skjønt Novgoroderne vare opfyldte af Mistillid til Fyrsten,
trængte de dog til hans Tjeneste for at lægge Baand paa
den gamle slaviske Lovløshed. Ligesom i Ruriks Tid
«væbnede Familierne sig mod Familierne, og der fandtes
ikke Retfærdighed.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
