Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De fjendtlige Indfald fra det tolvte til det fjortende Aarhundrede - 10. Tatar-Mongolerne, Ruslands Underkastelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tatar-Mongolerne. Ruslands Underkastelse. 97
ligesom deres Stammefrænder ved Donauen, et Slags «Raja’er»,
overfor hvilke Khanerne udøvede deres Myndighed med
større eller mindre Eftertryk, men som de ikke paa nogen
Maade søgte at «tatarisere».
De russiske Fyrster maatte begive sig til Horden, dels
for at afgive Vidnesbyrd om deres Underkastelse, dels for
at forelægge deres Stridigheder for Khanerne som Dommere.
Fyrsten maatte dog ikke blot drage til den gyldne Hordes
Khaner, men ofte ogsaa til Storkhanen ved Amur i det
yderste Østasien, hvad der var en overordentlig besværlig
Reise: Veien derhen førte kun gjennem Ørkener eller for
hen rige Lande, som Tatarerne havde lagt øde. Kun faa
af Reisefølget kom tilbage. Piano Carpini, Pave Innocentius
den Fjerdes Afsending, saae paa Kirgisernes Stepper Benene
af den ulykkelige Jaroslavs Bojarer, der vare omkomne af
Tørst under Veis. Den nævnte pavelige Afsending har efter
ladt en Skildring af Khan Batus pragtfulde Hof, men Stor
khanens var endnu mere glimrende. Til Opnaaelsen af et
heldigt Udfald saavel ved Batus som ved Storkhanens Hof
krævedes store Udgifter. Der maatte uddeles Gåver til
de tatariske Fyrster og deres Yndlinge, men især til
Khanens Hustruer og Moder. Ved denne Domstol maatte
de russiske Fyrster kæmpe mod Rænker og Bestikkelser,
og begge Parters Hoved var ofte Gjenstand for de Rets
stridigheder, der her førtes. De farligste Fjender, som de
mødte ved det tatariske Hof, vare ikke Barbarerne, men
selve Russerne. Hvad der ved Horden tildrog sig mellem
de russiske Fyrster, danner et sørgeligt Blad af disses
Historie; saaledes omkom i Sarai Fyrst Mikael af Tscher
nigov (1246) og Fyrst Mikael af Tver (1319), der begge
faldt for Snigmord. Hin myrdedes af Renegaten Doman,
denne af Renegaten Romanetz, hvilket sidste Mord skete
efter Storfyrsten af Moskovs Tilskyndelse og for hans
Øine.
De Overvundne vare tvungne til at betale en Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
