Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 12. Storfyrsterne af Moskov, det østlige Ruslands Organisation (1303—1462)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
118 Storfyrsterne af Moskov: det østlige Ruslands Organisation.
disse to Kolosser. Dimitri tabte ikke Modet. Med For
dringen om Hævn vaagnede tillige i Russernes Hjerter den
religiøse Begeistring. Følgende Storfyrstens Opraab holdt
Fyrsterne af Rostov, Bielosersk, Jaroslavl, Staradub og
Kaschin, med deres Druschina’er, og Bojarerne afVladimir,
Nischni Novgorod, Susdal, Perejasslavl-Saliæski, Kostroma,
Murom, Dmitrov, Moschaisk, Svenigorod, Uglitsch og Ser
pukhov, i Spidsen for deres Tropper, deres Indtog i Kreml,
hilste med Jubel af Moskoviterne. I Kostroma sluttede to
lithauiske Fyrster, Andreas og Dimitri, Olgerds Sønner,
sig til Storfyrsten, hvis Hær de forstærkede med Tropper
fra Pskov og Brænsk. Storfyrst Dimitri begav sig med
sin Fætter Vladimir til Klostret Troitsa for at modtage den
hellige Sergius’ Velsignelse. Han forudsagde Storfyrsten
en blodig Seir. Sergius gav ham som Ledsagere to Munke,
Alexander Peresvæt og Osliaba, hvilken sidste havde været
Bojar i Brænsk. Han slog Korsets Tegn over deres
Munkehætter. «Det er et Vaaben, der ikke svigter,» sagde
han. Fyrsten af Tver havde vel vogtet sig for at sende
sit Kontingent, og man bragte ogsaa Fyrsten af Riæsans
Forræderi i Erfaring. Alle de øvrige Russeres Hjerter sit
trede afGlæde og Begeistring ved Tanken om Gjengjældelsen.
Trods den indbyrdes Skinsyge vare Fyrsterne besjælede af
den samme Iver, ligesom Kongerne i Spanien, naar de
rykkede mod Maurerne, eller Gotfred af Bouillons’ Led
sagere paa Veien til det hellige Land. Endnu havde man
aldrig seet saa statelig en Hær: Dimitri havde, efter hvad
der fortælles, halvandet hundred tusinde Mand.
Hæren drog gjennem Landet Riæsan, hvis Fyrste
skjælvede, og man naaede Floden Dons Bred. Fyrsterne
raadsloge, om man strax skulde sætte over Floden. Det
var dog nødvendigt, at man skilte sig af med Mongolerne,
før man kom i Kast med Jagello, der allerede var ind
truffen i Odojev, fem og fyrre tyve Kilometre derfrå. Et
Brev, som Dimitri modtog fra den hellige Sergius, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
