Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 13. Ivan den Store, Samleren af de russiske Lande (1462—1505)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ivan den Store, Samleren af de russiske Lande.
130
Okcidenten, den Mand, forventedes. Man havde endog
profeteret ham. Da Vassili den Blinde 1440 fik en Søn,
der blev kaldt Ivan, havde en gammel Munk i Novgorod
en Aabenbaring: Han sagde til sin Erkebiskop: «Sandelig,
idag er det en Seiersdag for Storfyrsten. Gud har givet
ham en Arving. Jeg seer, at dette Barn vil udmærke sig ved
berømmelige Vaabenbedrifter. Han vil underkaste sig Fyr
sterne og Folkene. Men ve os! Novgorod vil falde ham
til Fode, og det vil ikke mere reise sig igjen.»
Ivan den Tredie, der i en tre og fyrretyve aarig
Regjering saae sig i Stand til at virkeliggjøre det, Rusland
ventede af ham, var en bydende, kold, beregnende Fyrste,
en fuldendt Type paa en susdalsk og moskovitisk Hersker.
Han var aldeles ikke krigersk, og det er tvivlsomt, om
han havde Mod. Han var seierrig i Lithauen, Livland og
Sibirien, skjøndt han selv næppe forlod Kreml. Hans Fader
havde færdedes meget i Verden og havde oplevet mange
farlige Eventyr. Om Ivan sagde Stefan af Moldov: «Ivan
er en mærkelig Mand; han forbliver rolig hjemme og
seirer over sine Fjender; jeg er stadig til Hest og kan
ikke forsvare mit Land.» Det Samme sagde den engelske
Kong Edvard den Tredie om den franske Kong Karl den
Femte. Ivan trættede sine Fjender ved Underhandlinger,
han trak disse i Langdrag, og anvendte først Magt i det
yderste Øieblik. Hans Fromhed havde en stærk Tilsætning
af Hykleri. Han udgød Taarer over Slægtninge, han havde
ladet dræbe, ligesom Ludvig den Ellevte græd over Her
tugen af Guienne’s Død. Som født Despot, siger Karam
sin, var han trængt ind i Autokratiets Hemmelighed og
blev i Russernes Øine ligesom en frygtelig Gud. Et Blik
af ham bragte Kvinder til at besvime. Naar han efter
Maaltidet faldt i Søvn, var det mærkeligt at se Bojarernes
ængstelige Omhu for deres Herres Slummer. Han sparede
ikke paa Dødsstraf og Tortur for Oprørere, selv om disse
vare af den høieste Rang: han lod sin Søns Raadgivere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
