Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 15. Ivan den Skrækkelige (1533—1584)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivan antager Titlen «Czar». 159
kunde faa Lovskraft. Men det var dog ikke tomme
Former, det forudsatte en reel Magt. Ivan forstillede sig
imidlertid. Men efter Julefesten 1543 lod han pludselig
Bojarerne kalde til sig, talte i en truende Tone til dem
og bebreidede dem bittert den Maade, hvorpaa de regjerede.
Der var, tilføiede han, mange Skyldige blandt dem, men
for denne Gang vilde han nøies med at statuere et enkelt
Exempel. Han lod derpaa sine Jagtbetjente gribe Andreas
Schuiski, Regjeringens Leder, og lod ham paa Stedet
sønderrive af Jagthunde. Nogle af de Uroligste og mest
Kompromitterede bleve forviste til «fjerne Byer». Ophavs
manden til dette Statskup var tretten Aar gammel.
Efter de moskovitiske Herskeres Skik omgav Ivan sig
med sine Slægtninge paa mødrene Side, da de fædrene
Slægtninge naturligvis vare mistænkelige. Nu oprandt,
hvad man kaldte «vremja» d. v. s. en Fyrstegunstens «Tid».
Storfyrstens «næreSlægtninge», «Tidens» Mænd (vremenscht
schiki): Familien Glinski, blev det overdraget at sørge for
Rigets Administration. I Januar 1547 forlangte Ivan, at
Metropoliten Makarius skulde krone ham. Storfyrsten an
tog ved Kroningen Titlen «Czar». Den første Titel svarede
ikke mere til den nye Magt, der nu udøvedes af den
moskovitiske Hersker, som blandt sine «Tjenere» havde
Fyrster, ja endog Storfyrster. De Bøger i Oldslavisk,
hvilke Ivan den Fjerde pleiede at læse, benævnte Kongerne
af Judæa, Assyrien, Babylonien og Ægypten, Keiserne af
Rom og Konstantinopel «Czar». Var Ivan da ikke paa
en vis Maade «Czarerne» Nabukodonosors, Faraos, Assurs
og Davids Arving, eftersom Rusland var det sjette Rige,
hvorom der er Tale i Johannes Aabenbaring? Gjennem sin
Bedstemoder Sofia Palæologus hørte han til de byzantinske
Czarers Familie. Gjennem en af sine Forfædre Vladimir
Monomak stod han i Forbindelse med Porfyrogenneterne
og gjennem Konstantin den Store med Cæsar. Havde
Konstantinopel været det andet Rom, var Moskov det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
