- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
163

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 15. Ivan den Skrækkelige (1533—1584)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erobring af Kasan. 163
leirernes Arbeider ved deres Udfald. Czaren tilbød dem
flere Gange en hæderlig Kapitulation: Fanger, der fast
gjordes til Stænger, løftedes i Veiret og søgte at overtale
Kasaniterne til at overgive Staden; men de Beleirede skøde
med Pile paa hine Ulykkelige, idet de raabte, at det var
bedre for disse at modtage Døden af deres Landsmænds
rene Hænder, end at omkomme for de Kristnes plettede
Hænder. Den russiske Hær maatte ikke blot kjæmpe mod
Fjenderne, men ogsaa mod de oprørte Elementer. En
Storm ødelagde Flotillen, der havde Mundforraadet og
Materiellet om Bord: Vojvoderne vilde hæve Beleiringen,
men Ivan opfiammede igjen deres Mod. Langvarige Regn
skyl oversvømmede Moskoviternes Leir: man forsikkrede,
at det var Kasans Troldmænd, der, staaende paa Muren
med opkiltede Klæder og haanende Beleirerne med Ord og
Bevægelser, nedkaldte alle disse Plager over dem. Ivan
lod hente et undergjørende Kors fra Moskov, og saa snart
det ankom, tilintetgjorde det Trolddommens Magt.
Ivan havde i sin Tjeneste en tydsk Ingeniør; denne
lagde Miner under Stadens Mure. Den af Træ og Mursten
byggede Vold sprang paa flere Steder i Luften med stort Brag,
og den russiske Hær styrtede sig gjennem Aabningerne
ind i Staden. En forbittret Kamp udspandt sig i Gaderne
og omkring Paladset. De Tappreste af Kasaniterne skaffede
sig, efter at de forgjæves havde forsøgt at forsvare deres
Fyrste, Luft, men de forfulgtes af det lette Kavalleri og
kun faa af dem undkom. Staden blev Skueplads for en
almindelig Nedsabling; kun de, der kunde sælges til Slave
handlerne, skaantes. Da Czaren holdt sit Seirsindtog midt
blandt de blodige Ruiner, grebes han, ligesom Scipio i
Karthago, af Medlidenhed ved Skuet af denne store Ulykke.
«De ere vel ikke Kristne,» sagde han, «men de ere dog
Mennesker.» Staden blev gjenbefolket med Russere; endnu
den Dag idag er den tatariske Befolkning henvist til For
stæderne. I Kreml tilintetgjorde Ivan alle Mindesmærker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free