- Project Runeberg -  Ruslands Historie fra den ældste Tid indtil Nutiden /
179

(1895) [MARC] Author: Alfred Rambaud Translator: Alex Thorsøe - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 15. Ivan den Skrækkelige (1533—1584)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ivan og Polen. 179
som den i Rusland naaede den høieste Grad af Energi. I
Varschov havde der dannet sig et Parti af Stormænd, der
endog var rede til at vælge Ivan den Skrækkeliges Søn til
Konge af Polen. Det vilde have været Forberedelsen til
en Forening af de to store slaviske Riger, der meget
mindre ere skilte fra hinanden ved Sproget end ved Reli
gionen, og hvis stigende Antagonisme skulde ende med
det enes Undergang. Ivan vilde dog ikke, at Sønnen
skulde have Kronen, men han vilde selv sætte den paa
sit Hoved. Vi see ham behandle de polske Afsendinge
med Forekommenhed og forsvare sig mod de Beskyldninger
for Grusomhed og Tyranni, som de moskovitiske Lands
forviste reiste mod ham. «Naar Eders «Pans», der nu ere
uden Konge,» sagde han til den polske Gesandt Voropai,
«ville vælge mig til deres Hersker, skulle de see, hvilken
Beskytter og hvilken god Herre de ville finde i mig.
Mange sige hos Eder, at jeg er grusom, og jeg er ganske
vist grusom og vredladen; jeg nægter det ikke, men mod
hvem er jeg grusom ? Mod den, der er det mod mig.
De Gode giver jeg uden at vakle i min Beslutning Kjæden
og Dragten, jeg bærer. Hvis Eders Fyrster elske deres
Undersaatter, er der ikke noget Forbausende deri, eftersom
deres Undersaatter elske dem. Mine vilde have overleveret
mig til de krimske Tatarer. Mine Vojvoder have ikke en
Gang underrettet mig om Fjendens Ankomst. Maaske var
det vanskeligt for dem at beseire en i Tal saa overlegen
Fjende, men havde de end med Tabet af nogle tusinde
Mand blot bragt mig en tatarisk Svøbe eller Ridepidsk,
vilde jeg have været dem erkjendtlig derfor. Jeg er ikke
bange for Fjenden, men jeg frygter for Forræderi fra mine
egnes Side. De have ladet Moskov brænde ned; man
havde kunnet forsvare det med et tusinde Mand; men naar
de Store ikke ville forsvare sig, hvorledes skulle da de
Smaa kunne gjøre det? Tænk paa deres uhyre Forræderi
mod mig. Er En derpaa bleven straffet, er det for hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:42:02 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rushist/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free