Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det moskovitiske Rusland - 19. Mikael Feodorovitsch Romanov og Patriarken Filaret (1613—1645)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhandlingerne bleve afbrudte. Derimod opnaaede man et
heldigt Resultat overfor Sverrig: her viste iøvrigt
Underhandlerne større Iver og Energi, end Huset Østerrig havde
gjort. De to Sømagter, England og Holland, lagde sig
imellem for at mægle Fred. Urolighederne og den deraf
opstaaede Nød i det moskovitiske Rige medførte Tab for
deres Handel. Ved at gjenoprette Freden i Norden vilde
de gjenaabne Rusland for deres Kjøbmænd og sikre sig
betydeligere Fordel. John Merrick kom som Afsending fra
Jakob den Første til Moskov og tilbød sin Mægling.
Gustav Adolf, Konge af Sverrig, havde vundet nogle
Fordele over Vojvoderne, men han havde opbragt Novgoroderne
imod sig, og det var ikke lykkedes ham at indtage Pskov;
desuden havde han Fjender i Kongerne af Polen og
Danmark; mulig var han ogsaa opfyldt af Anelser om den
store Rolle, der ventede ham i Tydskland. Han gav sit
Samtykke til Aabningen af Underhandlinger, og sluttede
1617 i Stolbova Fred med Rusland. Han tilbagegav
Novgorod, Russa og Ladoga, men beholdt Ivangorod, Jama,
Kexholm og Nøteborg (Schlüsselburg) og fik 20,000 Rubler.
Rusland kunde nu vende sig med hele sin Kraft mod
sin farligste Fjende, — mod det «slaviske Spanien», —
Ophavsmanden til dets Forvirring og Ulykker. Polakkerne gik
angrebsvis frem under Anførsel af Vladislav og Hetmanen
Khodkievicz. Ved Forræderi eller Svaghed fra Vojvodernes
Side overgave Dorogobusch og Vjæsma sig til dem; men
Kaluga, der forsvaredes af Poscharski, og Moschaisk
modstode Fjenden og opholdt ham. Vladislav, der var en
kjæk Kriger, tog 1618 den Beslutning at gaa lige løs mod
Moskov. Mikael Romanov frygtede, ligesom forhen Ivan
den Skrækkelige, ikke saa meget de fjendtlige Vaaben som
Forræderi fra sine Mænds Side. Han besluttede at affordre
sine Undersaatter en ny Ed. Han samlede da Stænderne og
erklærede, at han endnu en Gang var rede til at lide Sult
i det beleirede Moskov og til at kæmpe mod Lithauen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
