Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 27. Keiserinde Anna Ivanovnas Regjering. Formynderregjeringer (1730—1741)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Ivanovnas Kapitulation.
370
en Thronfølger uden at have indhentet Raadets Mening.
«Og,» hed det i Dokumentet, der forelagdes hende til
Underskrift, «i Tilfælde af, at jeg ikke opfylder disse
Løfter, skal jeg tabe Ruslands Krone.» Det var i Stil
med de aragonske Kortes’: «Hvis ikke, ikke.» Dersom
dette Forfatningsdokument var bleven gjennemført, vilde
Rusland være bleven forvandlet fra et autokratisk Keiser
rige til en oligarkisk Republik, et Slags «rzeczpospolita»,
i hvilken Intet havde overlevet Ivan og Peter den Stores
Værk. Det høie Raad vilde desuden igjen opslaa Regje
ringens Sæde i Moskov.
Denne Forfatning, der sikrede den russiske Adel mod
Overgreb paa Person og Eiendom og gav den Skatte
bevillingsret, fremkaldte dog almindelig Indsigelse. Hvor
ledes! vilde man i Rusland indføre de samme anarkiske
Institutioner, som man bestræbte sig for at opretholde i
Polen? Alle Garantier og Rettigheder, al Magt var kort
og godt forbeholdt Medlemmerne af det høie Raad: i
Stedet for een Czar fik man otte. Og hvem vare disse
otte? Bortseet fra Golovkin og Ostermann, fandtes der i
dette kun Galitzin’er og Dolgoruki’er, to af hine og fire
af disse: Riget kom altsaa i Hænderne paa disse to Fami
lier. Foruroligedes allerede det store Flertals monarkiske
Instinkt af denne Ordning, og vaktes den lavere Adels
Skinsyge, saa bleve paa den anden Side Tilhængerne af
Reformerne i høieste Grad betænkelige over i det høie
Raad kun at se Medlemmer af det gamle Aristokrati,
Venner af den gamle Tingenes Orden. Misfornøielsen gav
sig Luft i Knurren og Manifestationer. Det høie Raad
blev tvunget til at gribe til strenge Forholdsregler mod
Opløb og Sammenstimlinger, der vare et Vidnesbyrd om
den Mangel paa Sympathi, hin Institution mødte fra Na
tionens Side.
Faa Dage efter sammenkaldte det høie Raad en
Stænderforsamling for at oplæse for denne den Skrivelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
