Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 27. Keiserinde Anna Ivanovnas Regjering. Formynderregjeringer (1730—1741)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Biron som Ivan den Sjettes Formynder.
Nationen. Til det «hemmelige Kancelli» indløb Efterretninger
om den almindelige Misfornøielse. Folket tilskrev en
Kvindes Regjering alle sine Lidelser og gjentog Ordsproget:
«Stæder, som styres af Kvinder, vedblive ikke at bestaae,
Mure, som bygges af Kvinder, blive ikke høie.» Andre
sagde, at Kornet trivedes ikke, fordi en Kvinde var
Hersker. Man længtes tilbage efter den strenge Tid under
Peter den Første, og en Folkesang opfordrede ham til at
forlade sin Grav for at tugte «Biron, den forbandede
Tydsker». Raskolnik’erne havde forudsagt, at der i Aaret
1733, som en Følge af Guds Vrede, vilde komme til at
herske stor Rædsel: Anna Ivanovna vilde blive tågen til
Fange og dømt i Moskov. Hun regjerede dog til 1740,
da hendes Helbred begyndte at svækkes. Biron var i
Tide betænkt paa at skaffe sig Understøttelse for at ud
virke, at Anna Ivanovna overdrog ham Regentskabet under
den unge Keiser Ivan den Sjettes Mindreaarighed.
Alexei Bestuschev, der skyldte ham Alt, forsikrede ham
om Miinnichs og «Kabinetsministerens» Tscherkaskis Bistand.
Hoffets Tydskere sagde med Baron Mengden: «Bliver
Hertugen af Kurland ikke udnævnt til Regent, ere vi
Tydskere fortabte.» Keiserinden underskrev Birons Ud
nævnelse og døde Dagen efter. Hendes sidste Ord til
Yndlingen vare: «Ne boissja» — Frygt ikke for Noget.
Biron havde imidlertid Grunde til ikke at føle sig
sikker. Russerne vare oprørte over, at de til Herre havde
en Fremmed, en Kjætter, uden Moralitet og uden Talent,
og hvis eneste Adkomst var en strafskyldig Forbindelse,
som vanærede deres Keiserindes Minde. Naar man skulde
have en fremmed Regent, hvorfor havde man da ikke
valgt den lille Keisers Fader. Ivan den Sjette var ved
Keiserindens Død kun tre Maaneder gammel, og Udsigten
til en saa lang Mindreaarighed vakte almindelig Bekymring.
Tanken henlededes paa Peter den Stores Datter eller paa
hans Sønnesøn, Karl Peter Ulrik af Holsten-Gottorp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
