Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 29. Peter den Tredje og Revolutionen 1762
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keiser Peters Reformer.
402
femtusinde, og at Tusinder af disse Ulykkelige vare flyg
tede til øde Landstrækninger eller udvandrede til Nabo
landene. Peter den Tredie søgte at faae dem til at vende
tilbage til det russiske Rige, idet han tilbød dem Jord i
Sibirien. Thi, hed det i hans Ukas, «man taaler endog
Muhamedanere og Afgudsdyrkere i Riget, men Raskolnik’-
erne ere Kristne.» Han gjenoptog Bedstefaderens Plan
om at forene Klostergodserne med Krongodset, idet Staten
skulde udbetale Munkene en aarlig Pension. Han tænkte
endog paa Bønderne, paa hvilke den af Peter den Store
grundede moderne Stat tyngede saa haardt; han udstedte
en Amnesti for dem, der, vildledede af falske Efterret
ninger, havde gjort Oprør mod deres Herre. Ophavs
manden til den største Del af disse keiserlige Forordninger
var Statssekretær Volkov. De, der vare faldne i Unaade
under den foregaaende Regjering, deriblandt den gamle
Marskal Miinnich og hans Søn, Lestocq, Biron og Mengden,
saae man vende tilbage fra Exilet.
Men Keiseren skadede ulykkeligvis ved sin personlige
Opførsel det Kloge i disse Love og Foranstaltninger. Han
fratog ikke blot Geistligheden en Del af dens Gods, men
han skjulte ikke sin Ringeagt for den nationale Religion,
til hvilken han, med Afsværgelse af Lutheranismen, havde
maattet gaae over. Den Holdning, han havde indtaget i
Salen, hvor hans Tantes Lig var udstillet, havde vakt
Forargelse hos Folket. «Man saae ham,» siger Prindsesse
Daschkov, «hviske og smile med de tjenstgjørende Damer;
han latterliggjorde Præsterne, yppede Kiv med Officererne,
ja seiv. med Skildvagterne om saadanne Ting som deres
Halsbind og Spænder og Uniformens Snit.» Hæren for
bitredes over de Reformer, som han indførte i Beklæd
ningen og Exercitsen, da de vare beregnede paa at gjøre
den lig med den preussiske Hær. Garderegimenterne vare
skinsyge over den Gunst, der vistes de holstenske Batail
loner, som han vilde bringe op til attentusinde Mand, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
