Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 30. Syvaarskrigens Afslutning. Polens første Deling. Revolutionen i Sverrig 1772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarsagerne til Polens Undergang. 411
Hovedaarsagerne til den kongelige polske Republiks
Undergang vare trende: 1) Ruslands nationale Bevægelse,
der gik ud paa en Afrunding mod Vest og, for at bruge
dets Historieskriveres Udtryk, en Gjenerhvervelse af de
Provindser, der forhen havde hørt til den hellige Vladimirs
Landomraade, nemlig: Hvide-Rusland, Sorte-Rusland og
Lille-Rusland. I Forbindelse med det nationale Spørgs
maal stod det konfessionelle, der allerede under Czar
Alexei Mikailovitsch havde hidført en første Sønderlemmelse
af den polske Stat. Klagerne over de «Uneredes» Om
vendelsesvirksomhed toge til i Lithauen. Rusland havde
fiere Gange forsøgt at skride ind ad diplomatisk Vei. I
Aarene 1718 og 1720 havde Peter den Store skriftlig be
klaget sig hos August den Anden over den slette Behand
ling, hans Troesfæller vare Gjenstand for. Kong August
havde udstedt en Forordning, som skulde sikre den frie
Udøvelse af den orthodoxe Religion. Men Forordningen
kom ikke til Udførelse, thi Kongedømmet var ikke stærkt
nok til at holde Geistlighedens og Jesuiternes Iver i Tømme,
til at undertrykke Embedsmændenes Misbrug af deres
Myndighed og til at beskytte Bønderne af den græske
Ritus mod deres Herrer. Peter den Store havde 1723
henvendt sig til Paven og forlangt, at denne skulde skride
ind, idet han ellers truede med at tåge Repressalier mod
den romerske Kirke i sine Stater. Paven afviste Czar
Peters Opfordring, og Undertrykkelsen vedvarede.
2) Den anden Aarsag til Polens Undergang var Preus
sens gridske Begjærlighed. Polen besad Vestpreussen, det
vil sige det nedre Weichselomraade med Stæderne Thorn
og Danzig. Dette Territorium adskilte Østpreussen fra
den øvrige Del af det brandenburgske Monarki og spaltede
saaledes dette i to Dele, der vare uden Forbindelse med
hinanden. Hertil kom, at den tydske Kolonisation i hint
Territorium, især i Stæderne, havde udviklet sig stærkt.
Desuden var Regjeringen i Varschov uforstandig nok til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
