Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 31. Katharina den Andens Reformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oprettelse af Gouvernementer.
432
ved Regjeringskancelliet i Novgorod, idet han modtopr visse
Troskabseden af vore Undersaatter, benyttede Leilighedeor Borgi
til at tåge Penge af enhver af dem.» ’rovindst
Et Middel til at sikre Lovene større Virkekraft v£rsamlim
maaske Formindskelsen af Regjeringsdistrikternes store U(*rer- D
strækning, hvorved en Del af Befolkningen var altfor langen Tred
bortfjernet fra Forvaltningens og Retspleiens Sæde. Veimdste j
en Ukas af Aaret 1775 forandrede Katharina Rigets hun
ministrative Inddeling. I Stedet for de femten Provindseiaend, d
oprettede hun halvtredsindstyve Gouvernementer, h
hvert havde af tre til firehundredtusinde Indbyggere, 0 Der
disse deltes igjen i Distrikter (ujæsdi) med en Befolknintæderne
af tyve til tredivetusinde. Hvert Gouvernement havde siersoner,
Gouvernør og Vicegouvernør, og over to til tre Gouvernelvstyrels
menter stilledes en Generalgouvernør. Saaledes havcpt første
Estland, Livland og Kurland hver sin egen Gouvernøtusmde I
men desuden en fælles Generalgouvernør. Forvaltningeedlemme
blev endelig adskilt fra Retspleien. Ved Siden af hviübler. I
Gouvernør stod et «Regjeringsraad» for Forvaltningen c;enfattede
Politivæsenet; et «Finanskammer» for Skatterne, Domænerniensyn til
Bjærgværkerne og Folketællingen; et
for Hospitalerne og det offentlige Understøttelsesvæsen. :’sen af ]
Den dybe Adskillelse mellem Folkeklasserne fandt
Udtryk i Retsvæsenets Ordning. Der var i første Instai- tre Koll
Distriktsdomstole for Adelen, Stadsdomstole for Borgernf Handel
Underdomstole for Kronens Bønder og for «odnodvorz: For al
eller de frie Bønder. Men for Adelens Livegne var dt’d Volga
ingen Domstole. Intet Sted i Loven udtalte sig besten1 Udland
mod Misbrug fra Herrernes Side; for at beskytte de Li<r ikke sl
egnes Liv maatte man underkaste to Artikler i den militæ|tog dem
Lovbog en tvungen Fortolkning. I anden Instans fandtplonister
ved hvert Regjeringssæde, henholdsvis svarende til de § Pfalz.
ovenfor nævnte Jurisdiktioner, en høieste Domstol og tvendn et Til
Overretter. Fra disse Domstole kunde der appelleres jle, der
Senatet. I Gouvernementsstæderne var der en EdsvornerAdsen Sa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
