Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 31. Katharina den Andens Reformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk Indflydelse. 437
<.
V
træffeligste Stiftelser var «wospitatelnyi dom» i Moskov, en
storartet Opdragelsesanstalt, der en Gang skulde vække
Napoleon den Førstes Beundring. I Løbet af Katharinas
Regjeringstid underholdtes og undervistes der i den hen
ved 40,000 Børn. En Livegen, der ægtede en af de her
opdragne Piger, fik sin Frihed.
Under Katharina den Andens Regjering steg den franske
Aands Indflydelse paa den russiske Kultur. Det syttende
Aarhundredes franske Klassikere oversattes og efterlignedes.
Russiske Stormænd, saasom Voronzov’erne og Galitzin’erne
såtte ligesom det franske Aristokratis Medlemmer en Ære
i at træde i Korrespondance med Vesteuropas Forfattere
og Tænkere. I Indledningen til sine Love bekjendte Katha
rina den Anden sig til Montesquieus dristigste Grundsæt
ninger. Skjøndt denne franske Indflydelse kun strakte sig
til de høiere Samfundsklasser og hyppig kun tilegnedes
overfladisk, uden synderlig at modificere Tænkemaade og
Sæder, havde den alligevel en gavnlig Virkning. Den bi
bragte den russiske Adel de Begreber om religiøs Tole
rance og moralsk Værdighed, der med Tiden skulde mildne
de gamle Bojarers Haardhed og forberede de’ Livegnes
Befrielse og Ruslands Gjenfødelse. Alligevel ville vi blive
Vidner til, at den russiske Adel, der tilsyneladende havde
fulgt de franske Filosofer i deres dristigste Slutningsrækker,
pludselig veg tilbage for de moderateste Reformer af 1789
og udtalte sig energisk mod det revolutionære Frankrig.
Vi ville støde paa Karakterer, hos hvilke det gamle Barbari
vedblev at bestaae under en tynd Fernis af parisisk Civili
sation. Dog have Katharinas Samtidige ikke forgjæves
været begeistrede for Montesquieu, for Voltaire og for den
nordamerikanske Opstand. Ruslands sociale Tilstand, Be
folkningens Sondring i et Grundeieraristokrati og i Liv
egne, forhindrede Landet fra at holde Skridt med Frankrig,
men ikke destomindre have dog de franske Ideer bidraget
til at lede Rusland ind paa Fremskridtets Vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
