Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 32. Katharina den Andens Sidste Aar (1779—1796)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk-russisk Mægling i Teschen. 443
Tilnærmelse først til Østerrig, derpaa til Frankrig. Nikita
Panins herskende Indflydelse i Udenrigspolitiken afløses af
Besborodko’s og især af Potemkins, som da er almægtig.
Det er det Tidsrum, da de franske Gesandter i Rusland,
Marquis de Juigné, Bourée de Corberon, Marquis de Verac
og navnlig Grev de Ségur (1785—1789) igjen komme i
Gunst.
Efter Kurfyrsten af Baiern Maximilian Josefs Død 1797
blev Spørgsmaalet om Thronfølgen i Baiern Anledning til
en Strid mellem Huset Østerrig og Frederik den Anden.
For at standse den allerede i Bøhmen begyndte Krig,
enedes Hofferne i Frankrig og Rusland om at tilbyde deres
Mægling. I Aaret 1779 samledes i Teschen en Kongres,
ved hvilken Ludvig den Sextende var repræsenteret af
Baron de Breteuil og Katharina den Anden af Fyrst
Repnin. Den 13de Mai undertegnedes Freden: Baiern til
faldt det pfalziske Hus; Østerrig fik den mellem Floderne
Inn, Salza og Donau liggende Del af Nederbaiern.
I Aaret 1780, under den nordamerikanske Frihedskrig,
forbittredes Keiserinde Katharina over de Voldshandlinger,
der udøvedes af de engelske Krigsskibe mod de neutrale
Magters Koffardiskibe, og hun indgik med Sverrig, Dan
mark, Preussen, Østerrig og Portugal den saakaldte «be
væbnede Neutralitet». Denne berømte Overenskomst op
stillede Principerne for en ny Søret i Overensstemmelse
med den franske Ordning af 1778. Man enedes om: 1) at
de neutrale Magters Skibe skulde uhindret kunne befare de
krigsførende Nationers Kyster; 2) at Eiendom, tilhørende
de krigsførende Magters Undersaatter, skulde være fri paa
de neutrale Skibe, med Undtagelse af Krigskontrebande;
3) at der ved Krigskontrebande kun skulde forstaaes Vaaben
og Ammunition; 4) at en Havn kun skulde betragtes som
blokeret, nåar Blokaden var effektiv, det vil sige, nåar de
Skibe, der blokerede den, vare nær og talrige nok til at
forhindre Skibe fra at løbe ind i den, eller til at de kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
