Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 32. Katharina den Andens Sidste Aar (1779—1796)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig med Preussen. 461
ringen i Varschov erklærede Kong Frederik Vilhelm den
Anden Krig. Folket, der tilskrev Forræderi Tabet af
Krakov, trængte ind i Fængslerne og dræbte i sit Raseri
syv Fanger. Disse havde iøvrigt fortjent deres Skjæbne:
de havde været blandt Ophavsmændene til Konføderationen
i Targovicz eller vare Optraadte som Agenter for Rusland.
Kosciuszko dadlede denne blodige Justits og fordrede Uro
stifternes Afstraffelse. Men samtidig fremskyndede han
Rettergangen mod de skyldige Fanger. — General Zajonczek
var bleven slaaet ved Golkov af Russerne; Preusserne mar
scherede mod Veichsel. Kongen af Preussen havde forladt
sin Hær ved Rhinen for at lede Beleiringen og Bombarde
mentet af Varschov. Keiserinde Katharina lod, som om
hun var indigneret over, at Kongen saaledes fjernede sig
fra den hellige Krig, der førtes for Thronen og Alteret.
Preussens Fordringer paa Krakov forstyrrede den gode For
staaelse mellem de tre østlige Stormagter og truede med
at sprænge den mod Frankrig dannede Koalition. Kong
Frederik Vilhelm, der var meget misfornøjet med General
Kruschtschov, Anføreren for de russiske Hjælpetropper, vilde
ikke skride til en Storm mod Varschov: han hævede Be
leiringen, idet han iøvrigt kaldtes tilbage til sine Stater af
en i Storpolen udbrudt Opstand. Dette Udfald af Belei
ringen vakte naturligvis Polakkernes Glæde, men denne
skulde kun blive af kort Varighed. . Russerne havde tilbage
erobret Vilna, og østerrigske Tropper vare rykkede ind i
Lublin. Men det betænkeligste var, at det var lykkedes
den russiske General Fersen, trods Polakkernes Modstand
under Poninski, at komme over paa den høire Veichsel
bred. Han marscherede imod General Suvarov, der ilede
hid med Hæren i Ukraine, og som allerede havde slaaet
Sierakovski ved Kruptzice og Brest-Litovski. Lykkedes
det de to russiske Hære, hvoraf hver enkelt var hele den
polske Hær overlegen i Tal, at iværksætte deres Forening,
var det ude med Opstanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
