Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det 18. Aarhundredes Kejserinder - 32. Katharina den Andens Sidste Aar (1779—1796)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blodbad i Praga. 463
Bryllup, og Helgenbilleder bleve baarne foran Kolonnerne.
Den 4de November Kl. 3 om Morgenen såtte Alle sig i
Bevægelse; i et Øieblik vare Fæstningsgravene fyldte, og
Brystværnene blevne bestegne. «Polakkerne,» siger et
Øienvidne, «forsvarede sig med Fortvivlelse og Dødsforagt,
som Helte.» Praga blev Skueplads for alle de Rædsler,
som Indtagelsen med Storm medførte. Forgjæves havde
Suvarov gjentaget Paalæget om «at skaane Indbyggerne,
at give de Overvundne Pardon og ikke dræbe uden Grund».
Soldaterne vare altfor forbittrede mod Polakkerne, hvilke
man havde skildret for dem som Republikanere, Guds
fornægtere, de franske Jakobineres Medskyldige og som
Mordere af deres afvæbnede Kamerater under Opstanden
den 17de April. Der var tolvtusinde Døde og kun et
tusinde Fanger. «Gaderne ere bedækkede med Lig og
Blodet fiyder i Strømme», hed det i Suvarovs første Rap
port. Nedsablingen i Praga vakte Rædsel i Varschov, som
Veichselens Bredde kun siet beskyttede mod de russiske
Kanonkugler. Suvarov afslog at underhandle med Potocki
og Mændene af den 17de April; Kong Stanislaus August
maatte optræde som Mægler. Suvarov garanterede Ind
byggerne deres Eiendom, og han gav Løfte om Amnesti
og Pas for de Personer, der vare kompromitterede. Han
holdt sit Indtog i Varschov. Keiserinden udnævnte ham
til Feltmarskal. Kongen blev tvungen til at nedlægge
Kronen og førtes til Grodno.
Den tredie Delingstraktat mellem Rusland, Østerrig og
Preussen kom endelig i Stand den 24de Oktober 1795,
men Kabinettet i Berlin var misfornøiet med, at det ikke
fik Krakov. Rusland tog Resten af Lithauen indtil Niemen
(Vilna, Kovno, Grodno, Novogrodek, Slonim) samt Resten
af Volhynien indtil Bug (Vladimir, Luzk, Krzemieniec).
Det strakte sig nu til den yderste Grændse af de Lande,
der forhen beherskedes af Fyrster af Ruriks Stamme, Gali
zien dog undtaget, thi Keiserinden havde ved Polens første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
