Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Napoleon og Polakkeme. 541
Lithauerne. «Denne Ceremoni fandt Sted i Domkirken i
Vilna,» fortæller Hertugen af Fezensac, «hvor hele Adelen
havde forsamlet sig: man saae der Mænd iførte den gamle
polske Dragt, og Kvinder smykkede med røde og violette
Baand, de nationale Farver.» Hvad de egentlige Polakker
angik, saa vare de opfyldte af den største Begeistring,
skjøndt Napoleon, ved at fordele dem mellem forskjellige
Korpser, havde gjort en Hær paa 60,000 Mand usynlig;
med straalende Forhaabninger saae de Fremtiden i Møde.
Det Værk, der var begyndt i Tilsit paa Preussens Bekost
ning og fortsat i Wien paa Østerrigs, skulde nu fuldføres
paa Ruslands Bekostning. Endelig var da den Gjenopreis
ning kommen, som Frankrig i Løbet af atten Aar havde
forberedt for Dombrovskis trofaste Legioner! Det var den
glimrende Løn, som den store Keiser nu vilde betale sine
gamle, fyrige Krigere fra Veichselen! «De unge Officerer,»
fortæller Brandt, «havde fattet Tillid til Napoleons Stjerne.
Vore gamle Kolleger kunne spotte, saa meget de ville,
over vor Enthusiasme og kalde os Rasende og Besatte: vi
drømte kun om Slag og Seire; vi frygtede kun een Ting,
en altfor stor Ivrighed fra Ruslands Side til at slutte Fred.
Vi havde i vore Rækker talrige Efterkommere af Lithauere,
som hundrede Aar før havde kæmpet under Karl den
Tolvtes Faner: Radzivill’erne, Sapieha’erne, Tysenhaus’erne
og Khodsko’erne». Alligevel maatte de Pradts Udygtighed
i Varschov og derpaa Napoleons temmelig reserverede Svar
i Vilna vække nogen Betænkelighed*. I Lithauen kunde
* «Hvis jeg havde regjeret under Polens Delinger,» svarede Napoleon
Deputationen fra Varschov, vilde jeg have bevæbnet allé mine Folk for at
komme Eder til Hjælp. Jeg skjænker Alt, hvad I have gjort, mit Bifald,
og jeg billiger de Bestræbelser, som I ville gjøre. Alt, hvad jeg kan ud
rette for at støtte Eders Beslutninger, vil jeg ikke undlade at gjøre. Men
jeg har garanteret Keiseren af Østerrig hans Staters Integritet. Gid Li
thauen, Samogitien, Volhynien, Ukraine og Podolien maa være besjælede
af den samme Aand, som jeg har forefundet i Storpolen, og Forsynet vil
krone Eders hellige Sag med et heldigt Udfald.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
