Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Alexander den Første. Udenrigske Forhold (1801—1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 Keiser Alexanders Proklamation.
vare ved at slippe op. Imidlertid forhandlede Keiser
Alexander med Deputerede fra den helvetiske Landdag,
der vare kaldte til Frankfurt, om Grundlaget for et nyt
Schweizerforbund. I Holland, der var besat af Preusserne,
havde Tilhængerne af Huset Oranien allerede fremkaldt en
Opstand. Felttoget i Frankrig begyndte.
I Freiburg udstedte Keiser Alexander en Proklamation
til sine Tropper. «Eders Heltemod,» hed det deri, «har
ført Eder fra Okas Bredder til Rhinens og vil føre Eder
endnu videre; vi ville overskride Rhinen, vi ville trænge
ind i den Nations Land, mod hvilken vi føre en blodig,
forbittret Kamp. Vi have allerede frelst og forherliget vort
Fædreland; vi have gjengivet Europa Frihed og Uafhæn
gighed. Maatte Fred og Ro herske paa hele Jorden! Gid
liver Stat maatte blive lykkelig under sin særskilte Regjering
og under sine egne Love! Fjenden har, da han trængte
ind i vort Rige, tilføiet os meget Ondt, og han er bleven
skrækkelig tugtet derfor. Guds Vrede har strakt ham til
Jorden. Lad os ikke efterligne vore Fjender. Den barm
hjærtige Gud elsker ikke de Umenneskelige og de Gru
somme. Lad os glemme det Onde, de have tilføiet os;
lad os ikke bringe dem Hævn og Had, men Venskab og
en til Fred fremstrakt Haand. Rusland sætter sin Ære i
at nedslaae sin væbnede Fjende, men overøse sin afvæbnede
Fjende, de fredelige Befolkninger, med Velgjerninger.»
Keiser Alexander vægrede sig ved at modtage Caulaincourt
i Freiburg, idet han erklærede, at han kun vilde under
handle i Frankrig. «Lad os spare den franske Under
handler Veien,» sagde han til Metternich. Om vi lade
Frankrig undertegne Freden paa denne Side af Rhinen
eller paa den anden Side af Floden, i Frankrigs Hjærte,
synes mig ingenlunde at være en ligegyldig Sag for de
allierede Souveræner. En historisk Situation som den nu
værende, fortjener vel, at man flytter andet Steds hen.»
Bortset fra Hærene i Italien og ved Pyrenæerne, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
